Services

Fællesfonden Nuuk, Reykjavík og Tórshavn modtager igen ansøgninger om støtte

Nuuk, Reykjavík og Tórshavns byråd bevilger årligt midler til fonden, som har til formål at yde støtte til aktiviteter, som kan styrke samarbejdet og forståelsen mellem de tre kommuner og deres borgere inden for kultur, uddannelse og idræt. Det fremmer mulighederne for at få bevilget støtte, hvis alle tre byer deltager i ansøgningen.

Enkeltpersoner, foreninger o.a., som opfylder betingelserne for at opnå støtte, bedes sende ansøgningsskema med beskrivelse af aktiviteten. Ansøgningsskema kan hentes her. Det er vigtigt at benytte ansøgningsskemaet og udfylde det så udførligt som muligt.

Ansøgning mærket:  Vestnordisk hovedstadsfond  – Nuuk, Reykjavík og Tórshavn skal sendes til Kommuneqarfik Sermersooq · Kuussuaq 2 · Postboks 1005 eller på e-mail til kommuneqarfik@sermersooq.gl  og skal være kommunen i hænde  senest søndag 1. maj 2022