Services

Høring: Sydspidsen af Nuussuaq skal holdes rekreativ

Området med sydspidsen af Nuussuaq er ikke planlagt med detaljerede bestemmelser. Forvaltning for Anlæg og Miljø foreslår, at området skal holdes fri for bebyggelse, og forslaget til nye overordnede bestemmelser er i offentlig høring frem til d. 16. februar 2022.

Delområde 2D1, som er det ubebyggede område på sydspidsen af Nuussuaq, skal fortsat holdes fri for bygninger. Det er vurderingen fra Forvaltning for Anlæg og Miljø.

Der kan godt anlægges veje, stier og tekniske installationer som tele-, navigations-, tekniske observations- og ledningsanlæg samt mindre anlæg, der er nødvendige for områdets anvendelse, samt til rekreative formål. Men der skal ikke kunne opføres bygninger til beboelse.

Bemærkninger og indsigelser skal være Kommuneqarfik Sermersooq i hænde inden den 16. februar 2022 og skal rettes til Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltning, Postboks 1005, 3900 Nuuk eller på mailadressen: plan@sermersooq.gl

 Her kan du se, hvilket område, det drejer sig om: