Et nyt fritids- og aktivitetsområde i området bag Quassussuaq skal åbne for attraktive sommer- og vinteraktiviteter for alle. Du kan være med til at bestemme aktiviteterne.
Visionen med Arctic Park Nuuk er at åbne for tilgængeligheden af Nuuks bagland, som rummer stort potentiale for at etablere en bred palet af spændende aktiviteter – både til vinter og sommer.
Området bag Quassussuaq er den oplagte lokation for Arctic Park Nuuk, da det byder på unikke naturomgivelser tæt på byen og allerede bliver flittigt besøgt af Nuuks borgere og turister
Der er allerede mange forskellige aktiviteter på tegnebrættet. Der er bl.a. tale om ski, landrend, skøjter, skiskydning samt vandreture, mountainbiking, klatring – og meget mere.
Du har nu en unik mulighed for at få din idé til Arctic Park hørt. Har du en drøm om en bestemt sommeraktivitet? Eller har du gået og manglet en aktivitet til vinterens måneder? Kom med til workshops og få din idé hørt af beslutningstagerne.
Workshops afholdes i Medborgerhuset Illorput:
Den 19. juli kl. 17.30-19.00 om ”Sommeraktiviteter”
Den 27. juli kl. 17.30-19.00 om ”Vinteraktiviteter”
Tilmelding sker til Henrik Rasmussen fra Sundhed, Fritid og Kultur på mail: hras@sermersooq.gl
Du kan desuden læse mere om projektet og dele dine forslag på Kommuneqarfiga.