Borger

Storskraldsindsamling

Historic information

Information such as rates, opening hours, rules etc. in this article might not apply today.

Fra 18. maj til 29. maj er det igen muligt at få hentet storskrald ved din adresse. Ordningen gælder KUN boligejere. For borgere i lejebolig er der gennem boligselskaberne andre muligheder


Storskrald omfatter ikke erhvervsaffald og byggeaffald. Hvis du ønsker at storskraldsbilen skal komme og hente dit storskrald, skal du kontakte Affaldscentret på tlf. 36 74 11 eller på e-mail: affald@sermersooq.gl. Tilmelding skal ske senest 2 dage før afhentning. Jo tidligere du kontakter Affaldscentret, jo større chance er der for at, vi kan imødekomme dine ønsker om afhentningstidspunkt.

Når du kontakter os, skal du oplyse:
1. Navn og adresse
2. Mobil nr og e-mail
3. Hvad du vil aflevere og hvor meget

Affaldet må tidligst stilles frem dagen før afhentningsdagen. Storskraldet skal placeres let tilgængeligt og på en måde så det ikke er til gene for omgivelserne. Det skal være tydeligt hvilken adresse storskraldet hører til. Affaldet skal være tydeligt adskilt fra andre genstande som ikke ønskes bortskaffet som storskrald (f.eks. cykler, barnevogne mm.)

Affaldet skal være forsvarligt emballeret, så det er sikkert at håndtere – både for dig og vores personale.

Hvis du eller din boligforening (ejer eller andel) vil arrangere indsamling af henkastet affald i jeres lokalområde, er I også velkomne til at bestille os på de angivne dage, så storskraldsbilen kan komme og hente det, I har samlet sammen.

Afhentningen sker mellem kl. 17.00-20.30

Ingen afhentning på Kristi himmelfart og i weekender.