Kommuneqarfik Sermersooq’s julekalender kører frem til jul. Vi har spurgt medlemmer af kommunalbestyrelsen og formænd for bygderådene om deres arbejde i 2017, samt hvad deres bedste juleminde er.
Jeg kan rigtigt godt lide, at vi i kommunalbestyrelsen grundigt planlægger, hvert projekt vi arbejder med. Siorarsiorfik og udviklingsplanerne for Nuuk er eksempler på dette. Det er et kæmpe projekt med mange dele, men jeg kan lide, hvordan det har kørt her i planlægningsfasen.
Jeg er selv fra Østgrønland, og byerne her er måske ikke lige så veludviklede, som Nuuk er, men det er vigtigt, at vi har en stærk hovedstad. Udviklingen i Nuuk vil smitte af og sprede sig til resten af Kommuneqarfik Sermersooq og forhåbentligt også til resten af landet.
Jeg voksede op i en lille bygd – Ikkatseq, hvor min far var kateket. Mine bedste juleminder kommer fra min barndom i Ikkatseq. Jeg husker den følelse af lykke, vi havde ved juletid.
Når min far havde fået en sæl i garnet, plejede han at sætte leveren på toppen af skuret til frysetørring. Nu hvor det snart er jul, har jeg ikke kunnet lade være med at fortælle mine kolleger, hvor meget tiden minder mig om juleklip derhjemme med frossen sællever.
Husk at deltage i Kommuneqarfik Sermersooq’s julekonkurrence #julenuuk og vind en iPad. Du deltager ved at poste et billede af dit bedste juleminde på Facebook eller Instagram og brug hashtagget #julenuuk