Kommunen efterlyser ejerne af de henstillede containere ved sprængstofdepotet Qinngorput i kommuneplanområde 4D10, også kendt som Verdens ende i folkemunde.
Ejerne af disse containere har en tidsfrist til den 10-04-2024 til at dokumentere, at de har en tidsbegrænset arealtildeling til disse containere.
Data kan ses via sermersooq.gl ved søgning af Fremlysning af både, biler uden nummerplader, containere og lign. eller på linket https://sermersooq.gl/da/fremlysning-2/ Du kan også scanne denne QR-kode med mobilens kamera for at komme ind på linket.
Det er vigtigt at bemærke, at manglende dokumentation for en tidsbegrænset arealtildeling inden den angivne frist vil medføre flytning af containerne på ejerens regning og risiko.
Ejere af disse containere opfordres derfor til at henvende sig til Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivik (Forvaltning for Anlæg og Miljø) på Kuussuaq 2, 3900 Nuuk, eller kontakte dem via telefon på 36 76 42 eller via e-mail på sai@sermersooq.gl for at sikre, at de opfylder kravene.
Vi opfordrer alle berørte parter til at handle inden den fastsatte frist for at undgå yderligere foranstaltninger.
Det omtalte område i Qinngorput kan ses på kortet.