Skiliften Sisorarfiit

Hvis du er interesseret i at stå på ski, så kan du læse mere om skiliften i Nuuk. Her finder du praktiske informationer, hvis du overvejer stå på ski i Nuuk.

Skiliften i Nuuk er Grønlands største. Den består af tre forskellige bakker — en børnebakke, en voksenbakke og en styrtløbsbakke. Der er to skiliftssystemer. Den ene til børnebakken og den anden til de to andre bakker. Den store lift trækker folk 800 meter op ad Lille Malene.

Udover skilifte ved ”Quassussuaq” Lille Malene driver Sisorarfiit børneskiliften ”Nuussuaq Miniksilift” ved Tinupattak bakken i Nuussuaq.

Sisorarfiit skiliften er en Erhversdrivende Fond som kører ved hjælp at et drifttilskud fra Kommuneqarfik Sermersooq.

Skiliftens opgaver og tilbud til borgerne i Nuuk by er driften af skiliftene/pisterne på Lille Malene og kørsel/etablering af langrendsløjper i Nuuks opland. I tillæg til disse er der et cafeteria, som har åbent når, skiliftene kører.

Pisterne lever op internationale standarder med grønne, røde og sorte pister, inklusiv en internationalt godkendt piste til afholdelse af F.I.S.- løb.

Sådan kommer du ud til liften

Nuup Bussiis linje 3 kører til og fra liften. Se køreplan på Nuup Bussiis hjemmeside (bus.gl).

Lej udstyr ved liften 

Både skiliftens klubhus Skiliftens kortsalg/skiudlejning lejer ski, snowboards og støvler ud. Der er dog kun begrænsede mængder.

Skiliften i Nuuk drives af Sisorarfiit, som er en selvejende institution. Åbningstider samt andre oplysninger kan ses her

Langrendsløjpe

I skisæsonen bliver der hver dag kørt en langrendsløjpe op. Denne er, alt efter sneforholdene, 5-7-11 km.

Langrendsløjpens placering er midt i mellem Nuuk og Nuussuaq, dermed ligger den centralt i takt med byens udvikling.

Langrendsløjpen kan benyttes af alle til enhver tid, men man skal passe på, at skiklubberne har faste træningstider samt konkurrence på faste tider i weekenderne.