Hvorfor en kostpolitik i børneinstitutioner?
Børn opholder sig en stor del af deres hverdag i institutioner. Derfor er det vigtigt, at der serveres en god, sund og varieret kost i vuggestuer og børnehaver, både hovedmåltid samt mellemmåltider.
Den sunde kost kan bidrage til, at børn meget tidligt udvikler sunde mad- og spisevaner. En god kost med rette nærings- stoffer samt gode kostvaner kan være med til at forebygge fedme og livsstilssygdomme så-som hjertekarsygdomme, diabetes osv. senere i livet.
Denne kostpolitik er tiltænkt børn i alderen 0-6 år i Kommuneqarfik Sermersooqs børneinstitutioner. Med denne politik skal forældre kunne sikres, at deres barn får en kost, der ud fra et fagligt grundlag er sund og varieret.
Dvs. nedenstående anbefalinger:
- Barnets energibehov skal dlkkes i det tidsrum de er i institution
- Kosten skal følge de sundhedsmæssige anbefalinger der for kost til småbørn
- Maden skal serveres, så der tages hensyn til barnets udvikling.
- Maden, der serveres, skal være varieret og gerne bestå af grønlandske råvarer
- Barnet inddrages alderssvarende i praktiske opgaver omkring måltidet
- Børnenes måltider skal kunne give barnet læring i sociale færdigheder
- Speciel- og diætkost skal være lægeligt begrundet
- Forældre skal så vidt muligt ugentligt orienteres om institutionens kostplan ved opslag
- At de hygiejniske forhold omkring mad og spisning bliver overholdt
Ansvar
Det er de voksne, der har det fulde ansvar for, hvad børn spiser. Hjemme er det forældrene, der har ansvaret for, hvad børn spiser, men i daginstitutionerne er det ledelsen, køkkenpersonale samt medarbejderne, der har det fulde ansvar for, hvad barnet spiser.
Derfor er det vigtigt, at ledelsen samt personalet får den faglige viden, der skal til for at servere den rette sammensatte kost til børnene.
Det kan anbefales, at der nedsættes et kostudvalg for hver institution. Det kan f.eks. være bestående af forældre, køk- kenpersonale og ledere.
Dette kostudvalg kan ud fra denne politik videreudvikle deres egen lokale politik f. eks en nul sukker-politik.
Anbefalinger og måltidsfordeling
Børn i alderen 0-6 år skal have ca. 3 hovedmåltider samt 3 mellemmåltider pr. døgn fordelt med max 3 timer imellem. Dette for at barnets blodsukker holdes stabilt, samt at barnet ikke er alt for sulten og derved uoplagt før et måltid.
Eksempler:
- kl. 09.30: Tidligt mellemmåltid
- kl. 11.00: Frokost
- kl. 14.00: Mellemmåltid
- kl. 15.30: Sen mellemmåltid
Der findes anbefalinger for følgende madvarer:
- Frugt og grønt
- Kartofler, ris og pasta
- Brød og gryn
- Fisk og fiskepålæg
- Kød, kødpålæg og æg
- Fedststoffer
- Ost og mælkeprodukter
- Drikkevarer
Frugt og grønt
Bør indgå i hvert måltid. Servér gerne grove grøntsager og gerne kogte frosne grøntsager. Husk at variere grønt og frugt. Servér ikke hele nødder, hele kerner og rå, grove grøntsager for børn under 3 år. Begræns rosiner til børn under 3 år – max 50 g pr. uge. Brug frugt som sød smagsgiver i f.eks. grød.
Fisk og fiskepålæg
Der bør mindst serveres fisk én gang om ugen, hvis der serveres varm mad 3- 5 gange om ugen. Ved kold frokost bør der serveres fiskepålæg. Variér mellem fede og magre typer fisk og fiskepålæg. Der bør mindst serveres fisk én gang om ugen, hvis der serveres varm mad 3- 5 gange om ugen. Ved kold frokost bør der serveres fiskepålæg. Variér mellem fede og magre typer fisk og fiskepålæg.
Kartofler, ris og pasta
Der bør serveres kartofler frem for ris og pasta i mindst halvdelen af de varme måltider. Vælg fuldkornsprodukter, når der serveres ris og pasta.
Kød, kødpålæg og æg
Der bør mindst serveres kød én gang om ugen og gerne mere, hvis institutionen serverer varm mad 3- 5 gange om ugen. Ved kold mad bør der mindst serveres én slags kødpålæg eller æg. Vælg kød og kødpålæg med max 10g fedt pr. 100 g. kød.
Brød og gryn
Servér fuldkornsrugbrød ved mindst halv- delen af ugens måltider med brød. Ved varm frokost uden kartofler, ris eller pasta bør der serveres brød. Servér grød max 1. gang pr. uge, og hvis der serveres grød, skal der vælges fuldkornstyper.
Fedtstoffer
Fedtstof bør indgå i alle måltider til barnet både i vuggestue og børnehave. Det er vigtigt, idet små børn især under 1 år har brug for ekstra energiberiget kost. Det anbefales at anvende sunde fedttyper såsom planteolier, bløde plantemargariner eller mayonnaise. Der bør mindst serveres fisk én gang om ugen, hvis der serveres varm mad 3 – 5 gange om ugen. Ved kold frokost bør der serveres fiskepålæg. Variér mellem fede og magre typer fisk og fiskepålæg.
Ost og mælkeprodukter
Ost bør indgå i kosten både varm og kold ca. én gang om ugen. Det anbefales, at osten indeholder 17 g fedt pr. 100 g. Mælk kan tilsættes efter behov Der bør mindst serveres fisk én gang om ugen, hvis der serveres varm mad 3 – 5 gange om ugen. Ved kold frokost bør der serveres fiskepålæg. Variér mellem fede og magre typer fisk og fiskepålæg.
Det anbefales at børn:
under 9 mdr.: Primært tilbydes modermælkserstatning. Sødmælk kan anvendes i madlavning. 9-36 mdr.: Til dressinger og madlavning bør anvendes produkter af sødmælkstype med max fedt 10 g pr. 100 g. 36 mdr. (børnehavebørn): Vælg mælkeprodukter med max 10 g pr. 100 g. Surmælksprodukter tilsat frugt bør undgås, da der er et højt indhold af sukker f.eks. sødmælksyoghurt med frugt.
Drikkevarer
Væskebehov pr. døgn er ca. 1 – 1.5 l pr. døgn afhængig af vægt alder og aktivitetsniveau. Servér vand til alle måltider. Der kan serveres mælk til hovedmåltider. Under 9 mdr.: Primært modermælkserstatning. 9-12 mdr.: Modermælkserstatning eller sødmælk. 1-3 år: Letmælk. Over 3 år: Skummetmælk eller minimælk. Undgå søde drikke såsom juice, saft og sodavand i institutionen.
Grønlandske råvarer
Brug gerne grønlandske råvarer i maden. Naturens bær og grøntsager er et godt supplement i kosten, da de indeholder mange gode nærringsstoffer. Skift mellem kød fra forskellige dyr og vælg ofte landpattedyr. Spis ofte fisk. Også gerne tørprodukter som tørret fisk og tørret kød. Vær opmærksom på, at grønlandske havpattedyr kan indeholde tungmetaller og forureningsstoffer. Undgå tandhvaler, isbjørn, ældre sæler og søfugle. Disse tungmetaller samt forureningsstoffer findes i spækket og indmad på sæler, hvaler, søfugle samt isbjørnens fedt. Forureningsstofferne samt tungmetaller kan have betydning for den enkeltes sundhedstilstand.
Salt og søde fødevarer
Undgå søde fødevarer i institutionen. Herunder færdigproduceret børnemad, frugtgrød, kiks osv. Søde fødevarer bør kun serveres ved fødselsdage og bør aldrig serveres til vuggestuebørn.
Børn under 1 år må ikke få honning, pga. risiko for at det kan indeholde botulismesporer. Der bør aldrig serveres lightprodukter eller fødevarer tilsat kunstigt sødemiddel.
Fødevarestyrelsen anbefaler generelt, at man er mådeholden med produkter sødet med sødestoffer, især over for børn. Sundhedsmæssigt er der ikke nogen risiko ved at spise fødevarer med sødemidler. Men hvis man spiser og drikker disse produkter ofte, vænner man sig til den søde smag. Fra kostundersøgelser kan man se at børn, der spiser meget sukker, generelt spiser usundere. De får mindre mælk, frugt og grønt, fisk, og fuldkorn. Dermed får de ikke alle de næringsstoffer, de har brug for til at vokse og udvikle sig optimalt.
Fødevarestyrelsen
Undgå salt i maden til børn under 1 år, pga. deres nyrer ikke er færdigudviklet. Og spar generelt på salt i maden til børn over 1 år.
Pædagogik og læring om kost
Allerede inden barnet er 3 år, kan man begynde at tale med barnet om maden, og hvorfor det er vigtigt at spise sundt.
For at bevidstgøre barnet hvor maden kommer fra, kan det være en god ide, f.eks. at børnehavebørnene kan deltage i madlavning, f.eks. se en sæl bliver flænset, en frisk fisk, der renses, eller plukke bær. Det at deltage i madlavning, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, udvikler deres sanser såsom smagssans, følesans men også motorikken.
Derudover kan det være sjovt for børne- ne, hvis der plantes f.eks. karse, bønner eller purløg, som børnene kan følge vok- se og pynte maden med. Det at skulle spise indeholder også andre forberedende opgaver såsom at dække bord, rydde af bordet og lignende. Her kan barnet også deltage ud fra barnets alder og udvikling.
Rammerne omkring måltidet er også afgørende for, hvor god appetitten er. For at lære børnene at måltidet er betydningsfuldt, er det vigtigt, at personalet sidder med ved bordet og spiser den samme mad. Til vuggestuebørn, der endnu ikke har lært at spise selv, er det vigtigt, når de viser tegn til parathed, at de får lov til at øve sig. Det kan godt være, det sviner, samt at der ikke er så meget, der ender i munden, men med fælles hjælp vil det lykkes, og barnet får en succesoplevelse.
Det er vigtigt, at barnet ikke presses til at spise op, eller spise noget det ikke bryder sig om. Forsøg at motivere barnet til at smage på nye fødevarer.
Du kan downloade Kostpolitikken med illustrationer her.