Kommunalbestyrelsen valgte på deres møde 22. marts 2022 at sende Projektansøgningen ”Unaaq” i 8 ugers offentlig høring.
Formål
Forvaltningen for Anlæg og Miljø har jf. Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015 modtaget projektansøgningen ”Unaaq”. Ansøgningen dækker et areal i delområde 4A5 – et boligområde i Qinngorput. Projektet indeholder en boligbebyggelse med 96 lejligheder og 3 erhvervslejemål på i alt ca. 8.183 m2. Byggeriet er 4-6 etager med varierende lejlighedsstørrelser (55-135 m2).
Projektet ligger i forlængelse af de overordnede formål for delområde 4A5 Boligområdet ved Suloraq, Nuuk.
Offentlig debat
Projektansøgningen fremlægges i offentlig høring i 10 uger i perioden 2.3.2022 – 11.5.2022.
Det er i høringsperioden muligt at fremsende alternative projekter, samt at fremkomme med bemærkninger og indsigelser til projektet.
Alternative projekter, bemærkninger og indsigelser skal være Kommuneqarfik Sermersooq i hænde inden 11.5.2022 og skal rettes til Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, Postboks 1005, 3900 Nuuk eller mailadressen: plan@sermersooq.gl
Rettidigt indkomne projekter, bemærkninger og indsigelser vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af projektansøgningen.
Projektet kan læses her
Projektansøgningen kan læses her, fås ved kommunens borgerservicecentre eller ved henvendelse til Forvaltning for Anlæg og Miljø på telefon 36 74 00.