Naalakkersuisut har i forbindelse med udvidelsen af Nuuk Lufthavn foretaget ekspropriation af Byggefelt B2 og Byggefelt B3 begge Nukappiakuluk i henhold til Landstingslov nr. 25 af 30. oktober 1992 om ekspropriation. Der er nedsat et ekspropriationsudvalg, som blandt andet skal fastsætte erstatningens størrelse. Lovens § 3, stk. 3 anfører: ”Udvalget drager omsorg for offentlig bekendtgørelse af tid og sted for besigtigelsesforretningen med mindst 4 ugers varsel gennem den landsdækkende presse. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om, at ekspropriationsbeslutningen ligger til offentligt gennemsyn på et nærmere angivet sted.”
Der indkaldes til besigtigelsesforretning:
på byggefelt 3, den 1. juli 2019 kl. 12.00 og
på byggefelt 2, den 1. juli 2019 kl. 12.30
Ekspropriationsbeslutningen samt sagens dokumenter vil ligge til gennemsyn hos Kommuneqarfik Sermersooq og på Naalakkersuisuts hjemmeside i perioden frem til den 1. juli 2019.
Henvendelser vedrørende besigtigelsesforretningen kan rettes til Ekspropriationsudvalget, Retten i Grønland, Jens Kreutzmannip aqqutaa 1.
Stig Nørskov-Jensen
Administrerende dommer ved Retten i Grønland
Formand for ekspropriationsudvalget