Vedrørende: undervisning i Personlig udvikling

Kære medlem af Kommunalbestyrelsen, Rasmine Geisler.

Først og fremmest mange tak for dit spørgsmål.

Den 13. februar 2019 indsendte du spørgsmål til administrationen vedrørende undervisning i Personlig udvikling. Forvaltningen For Børn og Skole har modtaget spørgsmålene som er følgende:

1) Hvor meget bliver der brugt til Personlig udvikling ude i skolerne?

2) Hvad beskæftiger man sig med, når faget Personlig udvikling står på skemaet og i hvor stort et omfang?

Baggrunden for dine spørgsmål er, at når de ældste elever forlader folkeskolen og får tilført større personlig indsigt, er det givet. at de kommer videre i uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, fordi et barn eller ungt menneske vil i takt med personlig indsigt have et konkret billede af, hvad det vil uddanne sig til. Når folkeskolen er mere åben i forhold til at komme videre i systemet, vil det blive mere klart for barnet, og dette modsvares ved, at barnet bliver tilbagetrukket, hvis der er for lukket i skolen. Folkeskoleeleverne har ikke altid adgang til råd og vejledning samt personlig udvikling i hjemmet.

Undervisningen i Personlig udvikling tager udgangspunkt i §37 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fagområder.

I bekendtgørelsens §34 beskrives fagformålet for faget personlig udvikling, hvor der bl.a. står, at eleverne lærer at vurdere egne muligheder, sætte mål, planlægge og tage kvalificerede valg i forbindelse med deres skolegang og videre uddannelse.

1) Normalt afsættes en årsnorm på 30 timer til Personlig udvikling, hvilket på ugebasis er en lektion på 45 minutter. Reelt bliver der dog brugt mere tid, da læringsmålene i faget er flettet ind i andre fag.

2) Læringsmålene i faget Personlig udvikling er delt op i 4 kategorier:

– Personlig målsætning og planlægning At tro på sig selv og at respektere andre er kernen for læringen i denne kategori.

– Personlig udvikling Familie, sundhed, kærlighed og det at tage vare på sig selv er kernen for læringen i denne kategori.

– Samarbejde og kommunikation Samarbejde og kommunikation er kernen for læringen i denne kategori.

– Uddannelse og erhverv Fremtid, uddannelse og erhverv og virkelyst er kernen for læringen i denne kategori.

Det er svært at sige hvor meget tid der bliver brugt til de enkelte kategorier, da det bl.a. også er et spørgsmål om lærerens planlægning for undervisningen med udgangspunkt i elevernes forudsætninger. Det er et krav, at der bliver undervist i alle kategorier fra 1. – 10. klasse, hvor undervisningen bliver tilpasset eleverne.

I forhold til kategorien Uddannelse og erhverv, starter skolerådgiveren i skolerne i Kommuneqarfik Sermersooq sin uddannelsesvejledning allerede fra 4. klasse til 10. klasse, mod 6. – 10. klasse i resten af landet, netop for at forberede eleverne i deres uddannelsesvalg fra et tidligt tidspunkt.

Det er væsentligt at påpege at elevernes valg af uddannelse beror på mange parametre, dette er et velbelyst område i andre lande. Nogle af de parametre der nævnes er følgende: forældrenes uddannelsesmæssige og økonomiske baggrund, de nære relationer, interesser herunder motiverende rollemodeller, ikke et klart overblik over mulighederne, for lidt viden om fx erhvervsuddannelser mm.

Såfremt du ønsker noget uddybet er du velkommen til at bede om et møde med forvaltningen.

Med venlig hilsen

Helene B. Berthelsen

Direktør for Forvaltningen for Børn og Skole