Sommeren går på hæld, og heldigvis kan mange af Ittoqqortoormiits børn se tilbage på den med gode minder fra masser af sjove aktiviteter.
September har meldt sin ankomst, og dermed må man også indstille sig på, at efteråret afløser sommeren. Heldigvis kan børnene i Ittoqqortoormiit tænke tilbage på en sommer, der blev udnyttet til fulde. Her har der været mulighed for at få en kølig dukkert i friluftsbadet og en endnu køligere tur på havet i kajak. Desuden har KAK arrangeret en fodboldskole for de nye Messi og Ronaldo-aspiranter.
Selvom man næsten kan blive forpustet af at tænke på så meget sport, har der også været alternativer. Blandt andet hyggeaftener, hvor der var sjove lege kombineret med nuannaffik.
Her kan du se, hvordan det er foregået.