Humøret var højt, da børnene og julemanden hilste på hinanden til juletræstænding i Nuuk
Første søndag i advent var pladsen foran Nuuk rådhus stedet for den årlige juletræstænding. De mange fremmødte børn fik lejlighed til at hilse på julemanden og julemandens kone, der havde fået æren af at tænde juletræet.
Fra sin plads i kranen over menneskemængden kunne julemanden og hans kone vinke til alle børnene, der både med lyd og fagter hilste igen, inden han tændte træet.