Borger

Majoriaq i august kan være dit næste skridt

Vil du styrke dine muligheder for at komme i uddannelse eller arbejde? Så kan et opkvalificeringsforløb hos Majoriaq være det næste skridt. Ønsker du at starte på et forløb i august i et af kommunens fire Majoriaq-centre, skal du søge senest den 7. august.

Majoriaq tilbyder opkvalificeringsforløb til borgere, der ønsker at forbedre deres faglige kvalifikationer. Det kan være vejen til din ønskede uddannelse – og måske dit drømmejob.

Ønsker du at søge et Majoriaq-forløb, kan du kontakte dit nærmeste Majoriaq-center. Her vil du sætte dig med en erhvervs- og uddannelsesvejleder, som hjælper dig med at finde en god vej videre. Det starter med en handleplan med udgangspunkt i dine behov, mål og muligheder, som I udarbejder sammen.

Majoriaq-centrene har allerede hjulpet mange borgere videre mod uddannelse og beskæftigelse. Blandt dem er Albertine Sørensen, som gennem et Majoriaq-forløb fandt troen på egne evner og derved fandt vej til Greenland Business School. Læs hendes historie her.

Majoriaqs opkvalificeringsforløb tilbydes i alle kommunens Majoriaq-centre i Nuuk, Tasiilaq, Paamiut og Ittoqqortoormiit. Majoriaq Paamiut tilbyder derudover Pilersitsivik-forløbet. Forløbet tilbyder en vej frem for unge mellem 18 og 25 år, som foretrækker praktisk arbejde frem for boglig læring. Det giver deltagerne grundlæggende faglige og sociale kompetencer, som er essentielle i videre uddannelse. Få et indblik i forløbet på Pilersitsiviks Facebook-side.

Alle Majoriaq-forløb i alle kommunens Majoriaq-centre har hold med start i august. Søg nu! – og senest den 7. august. Du kan læse mere om forløbene og optagelse her.