Den 14. maj 2026 blev der afholdt en turoperatørworkshop i Paamiut med god deltagelse fra lokale turismeaktører. Formålet med workshoppen var at styrke samarbejdet i branchen og skabe et bedre grundlag for den videre udvikling af turismen i området.
Et af de centrale emner var ønsket om at etablere et stærkere fælles netværk for turismeaktører i Paamiut. Deltagerne drøftede blandt andet mulighederne for samarbejde mellem bådoperatører og andre turoperatører samt hvilke emner, møder og aktiviteter, der kan være relevante fremover.
”Vi oplevede inspirerende og motiverende udvikling, der er sket i Paamiut på de sidste måneder. Wokshoppen var den første skridt til at bygge det gode fundament. Det var dejligt at se at der var stort engagement og initiativ bland deltagere, hvor vi fik nye perspektiver sammen, som kommer til at styrke destinations udvikling der finder sted i området. Vi takker deltagere for deres bidrag og stærkt sammenhold på tværs. Vi ser frem til det fortsatte gode samarbejde fremover.” – sagde Trine Mogensen, takornariaqarnikkut siunnersorti/ turismekonsulent, Paamiut, Kommuneqarfik Sermersooq.
På workshoppen holdt Linda Kleist fra Visit Greenland et oplæg om Grønlands turismeværdikæde og Visit Greenlands rolle i udviklingen af turismen. Dorthe-Marie M. Fontain præsenterede også Erhvervsrådet i Paamiut.
I dagene efter workshoppen blev der desuden afholdt guidekurser den 13., 14. og 15. maj med fokus på service og gæsteoplevelser. Kurserne blev gennemført i samarbejde mellem Paamiut Tour Agency og Meaningful Travels Greenland.
Erhvervsafdelingen i Paamiut, Kommuneqarfik Sermersooq, oplyser, at der allerede i 2026 har været flere kompetenceudviklende aktiviteter, blandt andet et kursus i sociale medier i februar og kurset Fra idé til realisering i marts. Der arbejdes også på et nyt kursusforløb til efteråret.
