Sommeren nærmer sig, og der vil sandsynligvis komme til at være mange folk i Nuup Saava. Området skal holdes fri for biler i videst mulig udstrækning — kun ærindekørsel er tilladt.
Det blev vedtaget af Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse i 2021, at området skal holdes bilfrit. Det blev det for at byens borgere samt besøgende kan bruge det som kulturelt område.
Bemærk, at det eksisterende skilt ”indkørsel forbudt” betyder, at man kun må køre ned i området i tilfælde af af- og pålæsning samt beboerkørsel. Vi håber, I vil respektere dette og passe på hinanden og den historiske bydel.
Et skilt informerende om ovenstående står ved indgangen til det pågældende område, tæt på den gamle hospitalsbygning.
