Borger

Sermeqpuljen: Husk at ansøge

Har du en idé til et kulturelt projekt? Sermeq-puljen kan hjælpe dig med at gøre den til virkelighed!

Drømmer du om at lave en koncert, en kunstudstilling, en festival eller noget helt andet, der skaber liv og glæde i kommunen? Så kan du søge støtte ved Sermeq-puljen.

Sermeq-puljen støtter nye og spændende kulturprojekter – store som små – der samler folk og skaber oplevelser i Kommuneqarfik Sermersooq.

Hvem kan søge?
Alle! Om du er en forening, en gruppe, en kulturinstitution eller en enkeltperson med en god idé, kan du søge støtte.
Hvis du repræsenterer en institution med offentlige midler, skal projektet være noget ud over det normalt driftsmæssige.

Hvad kan du få støtte til?
-Kulturelle aktiviteter, der er åbne for borgere og gæster i kommunen.
-Projekter, der skaber fællesskab, kreativitet og nye oplevelser.

Ansøgningsfrist: 1. marts – send din ansøgning og gør din idé til virkelighed!

Hvis du er nysgerrig og kunne tænke dig mere information kan du besøge hjemmesiden: Søg Sermeq puljen – Kommuneqarfik Sermersooq