Tilslutning til kloak

Flere steder i Kommuneqarfik Sermersooq er der mulighed for, at en ejendom kan blive tilsluttet kloaknet.

Kloakarbejde skal udføres i periode 1. maj til 1. oktober. Inden kloakarbejdet påbegyndes, er det vigtigt, at du som bygherre har indhentet de nødvendige tilladelser. VVS-firmaer kan som regel også bidrage med viden og vejledning.

Da tilslutning til kloaknet kan være en omstændelig affære, anbefaler Kommuneqarfik Sermersooq, at bygherre rådfører sig med en specialiseret Rådgiver.

Tilslutning til offentlig kloak trin for trin

For at blive tilsluttet kloaknettet, skal bygherre eller dennes entreprenør sørge for at indhente alle relevante godkendelser og tilladelser. Nedenstående skema er en gennemgang af, hvilke instanser og myndigheder de forskellige godkendelser og tilladelser skal indhentes hos.

Det skal bemærkes, at afhængigt af det konkrete anlægsprojekt, så kan der kan være forskel på, hvilke godkendelser og tilladelser der skal indhentes, inden kommunens Afdeling for Infrastruktur og Miljø kan give en tilladelse til tilslutning af kloak.

Er du i tvivl om hvad kommunen kræver, før din kloaktilslutning kan blive godkendt, så er du velkommen til at kontakte Kommuneqarfik Sermersooq for råd og vejledning.

Trin 1: Arealtildeling til rørledning for kloak

HVAD SKAL DU SØGE OM?

Arealtildeling til rørledning for kloak

HVOR SKAL DU SØGE?

Kommuneqarfik Sermersooq – Arealmyndigheden

HVAD AFDELINGEN BEHØVER FRA DIG FOR AT KUNNE MEDDELE TILLADELSE?

Situationsplan der viser stikledning fra bygning til kloak.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

Arealtildeling til rørledning for kloak kan ansøges her 

Trin 2: Evt. sprængningstilladelse

HVAD SKAL DU SØGE OM?

Evt. sprængningstilladelse

 

  • Tilladelse til at entreprenøren må købe og anvende sprængstoffer.
  • Tilladelse til at sprængningslederen må fungere som sprængningsleder.

HVOR SKAL DU SØGE?

Grønlands Selvstyre – Departementet for Miljø

HVAD AFDELINGEN BEHØVER FRA DIG FOR AT KUNNE MEDDELE TILLADELSE?

Kontakt Grønlands Selvstyre for nærmere information.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

Såfremt bygherren har behov for at sprænge materiale bort ifm. anlægsarbejdet, skal Afdelingen for Infrastruktur og Miljø have en kopi af sprængningstilladelserne.

 

 

OBS: Der må ikke sprænges før en der er opnået:

  • Arealtildeling
  • Byggetilladelse
  • Sprængningstilladelse
  • Opgravningstilladelse
Trin 3: Tilladelse til udsprængning / opgravning

HVAD SKAL DU SØGE OM?

Tilladelse til udsprængning / opgravning

HVOR SKAL DU SØGE?

Kommuneqarfik Sermersooq – Infrastruktur og Miljø

HVAD AFDELINGEN BEHØVER FRA DIG FOR AT KUNNE MEDDELE TILLADELSE?

  1. Ansøgning om opgravning / udsprængning
  2. Kopi af arealtildeling
  3. Skitse vedr. afmærkning ifm. vejarbejder.
  4. Situationsplan med ledninger (ledningsplan).
  5. Materialebalance, herunder oplysninger om:
  • Samlet mængde i m3 der skal sprænges / opgraves.
  • Hvor stor en mængde i m3 af sprængnings- og opgravningsmaterialet der skal genanvendes.
  • Hvor stor en mængde i m3 af sprængnings- og opgravningsmaterialet der skal bortskaffes.

 

  1. kopi af byggetilladelse eller funderingstilladelse.
  2. kopi af Byggepladsindretning.
  3. kopi af tilladelse til at entreprenøren må købe og anvende sprængstoffer.
  4. kopi af tilladelse til at sprængningslederen må fungere som sprængningsleder.
  5. godkendelse fra andre ledningsejere fx:
  • TUSASS
  • Nukissiorfiit
  • Andre

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

Blanket til ansøgning om opgravning / udsprængning kan findes her Link: https://sermersooq.gl/da/blanketter/

Såfremt tilladelsen til opgravning skal gives på områder, hvor andre ledningsejere allerede har ledninger i jorden, skal der indhentes godkendelse fra disse ledningsejere inden kommunen kan give opgravningstilladelse.

 

Trin 4: Tilladelse for tilslutning til kloak

HVAD SKAL DU SØGE OM?

Tilladelse for tilslutning til kloak

HVOR SKAL DU SØGE?

Kommuneqarfik Sermersooq – Infrastruktur og Miljø

HVAD AFDELINGEN BEHØVER FRA DIG FOR AT KUNNE MEDDELE TILLADELSE?

  1. Ansøgning om tilslutning til kloak (Link til https://sermersooq.gl/da/blanketter/ )
  2. Kopi af opgravningstilladelse.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

Blanket til ansøgning om tilslutning til kloak kan findes her (Link: https://sermersooq.gl/da/blanketter/

 

OBS: Bygherre skal færdigmelde kloakarbejdet hos Afdeling for Infrastruktur og Miljø inden projektet kan endeligt godkendes.

 

Når bygherre færdigmelder kloakarbejdet, besigtiger kommunen etableringen. Hvis der ikke findes fejl eller mangler, fremsende kommunen en endelig godkendelse af projektet.

Trin 5: Endelig godkendelse efter færdigmelding af projekt

HVAD SKAL DU SØGE OM?

Endelig godkendelse efter færdigmelding af projekt

HVOR SKAL DU SØGE?

Kommuneqarfik Sermersooq – Infrastruktur og Miljø

HVAD AFDELINGEN BEHØVER FRA DIG FOR AT KUNNE MEDDELE TILLADELSE?

Infrastruktur og Miljø skal besigtige kloakarbejdet.

Koster det noget at blive tilsluttet til offentlig kloak?

Når du skal tilsluttes det offentlige kloaknet, skal du selv bekoste udgiften til kloakarbejdet. Hvis du ikke allerede har en arealtildeling, koster denne også et gebyr. Gebyr til arealtildeling fremgår af kommunens gældende takstblad.

Hvis din ejendom skal tilsluttes til offentlig kloak i et nyanlagt byggemodningsområde, kan du desuden blive pålagt at skulle betale en del af den anlægsudgift, der er forbundet med at området er blevet byggemodnet. Du er velkommen til at kontakte kommunen for informationer om, hvorvidt området er underlagt en byggemodningsudgift.