Suialaa Arts Festival er en fejring af kunst og kultur i hjertet af Grønland – Nuuk.
Suialaa Arts Festival er en biennal tværkunstnerisk festival, og den største tilbagevendende kulturelle begivenhed i Grønland. Med artister fra Grønland, Norden og Arktis kan publikum blandt andet opleve musik, scenekunst, billedkunst, seminarer, udstilling, litteratur, workshops og art-talks. Et fokus for Suialaa Arts Festival er samskabelse og deltagerkultur, som udfordrer grænserne mellem underholdning og kunst, mellem udøvere og tilskuere.
Suialaa Arts Festival har noget for alle.
Du kan læse mere om festivalen her.
Næste festival finder sted den 23.-26. oktober 2025
Hvordan får jeg billet til Suialaa Arts Festival?
Billetsalg til Suialaa Arts Festival vil blive annonceret i god tid inden festivalen.
Suialaa Arts Festival er startet i 2015 og ejes af Kommuneqarfik Sermersooq og NAPA, Nordens Institut i Grønland.
Fra 2015 til maj 2024 hed festivalen Nuuk Nordisk Kulturfestival.
Festivalen modtager bidrag fra mange af kunst- og kulturinstitutionerne i Nuuk. Heriblandt Katuaq, Grønlands Nationalteater, Nuuk Kunstmuseum, Grønlands Nationalbibliotek, Nuuk Lokalmuseum og mange flere. Foruden lokale samarbejdspartnere samarbejder festivalen også med en lang række internationale festivaler og kulturinstitutioner.