Anlæg og Miljø

Vedr. Forslag til KPT 2B5-2 QEQERTAT NORD, NUUK

2 uger tilbage

Udvalg for økonomi og erhverv besluttede 5. november 2024 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg 2B5-2 i offentlig høring

Formål

Forslaget til kommuneplantillæg muliggør projektansøgningen Nunataaq, der blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 3. oktober 2023.

Delområdet består af to små øer, hvoraf den vestlige er landfast med dæmning mod syd til Qeqertat og mod nord med broen til Pukuffik. Mellem de to øer er et lavvandet område Delområdet ligger indenfor den, i kommuneplanen, definerede plan for Nuuks erhvervsstruktur, som strækker sig fra Fyrø i syd til Niaqornanngua i nord.

Planens formål og principper:

  • At muliggøre landvinding og etablering af dæmning ved opfyldning.
  • At fastlægge delområdets anvendelse til erhvervsformål og undervisning.
  • At muliggøre befæstelse af arealet og opførelse af bygninger til formålet.
  • At disse aktiviteter sker under hensyntagen til de omkringliggende forhold.

Offentlig debat

Forslaget fremlægges til offentlig høring i 8 uger i perioden 13. november 2024 – 8. januar 2025.

Det er i høringsperioden muligt at fremkomme med bemærkninger og indsigelser til forslaget. Bemærkninger og indsigelser skal være Kommuneqarfik Sermersooq i hænde inden den 8. januar 2025 og skal rettes til Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltning, Postboks 1005, 3900 Nuuk eller på mailadressen: plan@sermersooq.gl

Rettidigt indkomne bemærkninger og indsigelser vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af kommuneplantillægget.