Anlæg og Miljø

Vedr. Forslag til Frilandsplan 2-3

3 uger tilbage

Udvalg for økonomi og erhverv besluttede 5. november 2024 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg Frilandsplan 2-3 i offentlig høring

Formål

Frilandsplanen skal sikre en bæredygtig udvikling af det åbne land omkring Nuuk, der tilgodeser det åbne lands kultur- og naturarv, de rekreative værdier såvel som muligheden for at etablere bebyggelser af forskellig art.

Planens formål og principper:

  • Sikre en bæredygtig udvikling af det åbne land omkring Nuuk og fortsat muliggøre forskelligartede aktiviteter og interesser i området
  • Sikre den fortsatte eksistens af uberørte naturområder, idet der tages hensyn til flora, fauna og kulturminder samt uberørte og unikke landskaber.
  • Understøtte kommuneplanen, hvori de generelle bestemmelser for områdetyper i det åbne land ajourføres, nye delområder udlægges og eksisterende delområdeafgrænsninger tilpasses naturlige landskabstræk med nyere kortlægning.
  • Ajourføre bestemmelser for de forskellige bebyggelsestyper i det åbne land.
  • Ajourføre retningslinjer for hvordan det fremover kan tillades at etablere tidsbegrænsede camps og aktiviteter til turismevirksomhed.

Offentlig debat

Forslaget fremlægges til offentlig høring i 8 uger i perioden 11. november 2024 – 13. januar 2025.

Det er i høringsperioden muligt at fremkomme med bemærkninger og indsigelser til forslaget. Bemærkninger og indsigelser skal være Kommuneqarfik Sermersooq i hænde inden den 13. januar 2025 og skal rettes til Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltning, Postboks 1005, 3900 Nuuk eller på mailadressen: plan@sermersooq.gl

Rettidigt indkomne bemærkninger og indsigelser vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af kommuneplantillægget.

Retslige forhold

Når et forslag til et kommuneplantillæg er offentliggjort, må arealer, bygninger og anlæg, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige kommuneplantillægs indhold.

Planen kan læses her

Forslag til kommuneplantillæg kan læses på kommunens hjemmeside www.sermersooq.gl under høringsportalen, fås ved kommunens borgeservicecentre eller ved henvendelse til Forvaltning for Anlæg og Miljø på telefon 36 74 00.