Anlæg og Miljø

Forslag til Lokalplan 4B1-3-B Naternaq, Nuuk

1 måned tilbage

Udvalg for økonomi og erhverv besluttede 3. juni 2025 at fremlægge forslag til lokalplan 4B1-3-B i offentlig høring

Formål
I takt med et stigende indbyggertal i Nuuk er antallet af både vokset markant. Dette skaber et øget behov for arealer til bådoplag i vinterperioden.

Nærværende lokalplan har til formål at etablere et samlet og fremtidssikret område for oplag i Nuuk. Lokalplanområdet er 1 ha større end arealet af de eksisterende bådoplag tilsammen. Udvidelsen har til hensigt at imødekomme en voksende efterspørgsel og fremtidssikre mulighederne for oplag.

Lokalplanen har til formål:

  • At muliggøre og fremtidssikre arealer til oplag.
  • At bortlede smeltevand fra Ukkusissaq.
  • At sikre en klar afgrænsning mod de omkringliggende naturområder.

Offentlig debat
Forslaget fremlægges til offentlig høring i 6 uger i perioden 11. juni – 23. juli 2025.

Det er i høringsperioden muligt at fremkomme med bemærkninger og indsigelser til forslaget. Bemærkninger skal senest den 23. juli 2025 sendes til: plan@sermersooq.gl

Rettidigt indkomne bemærkninger og indsigelser vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af kommuneplantillægget.

Retslige forhold
Når et forslag til en lokalplan er offentliggjort, må arealer, bygninger og anlæg, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige kommuneplantillægs indhold.

Planen kan læses her
Forslag til lokalplan kan læses på kommunens hjemmeside www.sermersooq.gl under høringsportalen, fås ved kommunens borgeservicecentre eller ved henvendelse til Forvaltning for Anlæg og Miljø på telefon 36 74 00.