By- og Boligudvikling

Forslag til lokalplan 3A3-9-B Paarnat, Kangillinnguit

1 uge tilbage

Udvalg for økonomi og erhverv besluttede 18. februar 2025 at fremlægge forslag til lokalplan 3A3-9-B i offentlig høring.

Formål
Delområde 3A3 Kangillinnguit ligger i den nordvestlige del af Nuuk. Nærværende lokalplan gælder for detailområde B – Paarnat.

Nærværende lokalplan er udarbejdet, med formål om at formulere tidssvarende bestemmelser for området, så det fortsat er et attraktivt boligområde.

Lokalplanen indeholder en redegørelse af områdets kvaliteter og bestemmelser for hvordan boliger kan udvides og fremtidssikres, alt imens stedets arkitektoniske og særlige karakter tilgodeses.

Planens formål og principper:

  • At sikre en tidssvarende lokalplan for nærværende lokalplansområde beliggende i delområde 3A3.
  • At sikre og styrke områdets kvaliteter og stedets arkitektoniske karakter – her den enkle arkitektur, skala, sadeltage, harmoniske facader, farver og materialer.
  • At muliggøre gangbro gennem lokalplanområdet.

Offentlig debat
Forslaget fremlægges til offentlig høring i 6 uger i perioden 26. februar – 9. april 2025.

Det er i høringsperioden muligt at fremkomme med bemærkninger og indsigelser til forslaget.

Bemærkninger og indsigelser skal være Kommuneqarfik Sermersooq i hænde inden den 9. april 2025 og skal rettes til Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltning, Postboks 1005, 3900 Nuuk eller på mailadressen: plan@sermersooq.gl

Rettidigt indkomne bemærkninger og indsigelser vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af kommuneplantillægget.

Retslige forhold
Når et forslag til en lokalplan er offentliggjort, må arealer, bygninger og anlæg, der er omfattet af      forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige lokalplans indhold.

Planen kan læses her
Forslag til lokalplan kan læses på kommunens hjemmeside www.sermersooq.gl under høringsportalen, fås ved kommunens borgeservicecentre eller ved henvendelse til Forvaltning for Anlæg og Miljø på telefon 36 74 00.