Udvalg for økonomi og erhverv besluttede 7.10.2025 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg nr. 10 vedr. 100L1 i offentlig høring
Formål
Kommuneplantillæg nr. 10 til Kommuneplan 2036 er udarbejdet for sikre det unikke miljø i Qooqqut. Med vedtagelse af nærværende kommuneplantillæg ønsker kommunalbestyrelsen at sikre de oprindelige bebyggelser omkring den tidligere fåreavlsstation, at sikre havnefaciliteter, stier og kørespor, samt beskyttelse af den unikke natur i området.
Planen ajourfører den eksisterende detailområdeinddeling af Qooqqut i fem detailområder med hver en specifik anvendelse som understøtter den nuværende og fremtidige anvendelse af området.
Offentlig debat
Forslaget fremlægges til offentlig høring i 8 uger i perioden 15. oktober – 10. december 2025.
Det er i høringsperioden muligt at fremkomme med bemærkninger og indsigelser til forslaget.
Bemærkninger skal senest den 10. december 2025 sendes til: plan@sermersooq.gl
Rettidigt indkomne bemærkninger og indsigelser vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af kommuneplantillægget.
Retslige forhold
Når et forslag til et kommuneplantillæg er offentliggjort, må arealer, bygninger og anlæg, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige kommuneplantillægs indhold.
Planen kan læses her
Forslag til kommuneplantillæg kan læses på kommunens hjemmeside www.sermersooq.gl under høringsportalen, fås ved kommunens borgeservicecentre eller ved henvendelse til Forvaltning for Anlæg og Miljø på telefon 36 74 00.