Anlæg og Miljø

Forslag til KPT 2B2-6 Qeqertat, Nuuk

2 måneder tilbage

Udvalg for Økonomi og Erhverv besluttede 22. august 2025 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg 2B2-6 i offentlig høring

Formål
Nærværende kommuneplantillæg sammenlægger delområde 2B2 og 2B4, for at sikre sammenhæng i den langsigtede udvikling af Qeqertat som havne- og erhvervsområde.

Jf. Kommuneplanen 2036 skal det sammenhængende erhvervsbånd i Nuuk styrkes og udvides. Kommuneplantillæg 2B2-6 understøtter disse visioner ved at muliggøre opfyld for at skabe flere arealer til havnerelaterede anvendelsesmuligheder. Derfor udvides delområdet også mod nord og mod sydøst.

Kommuneplantillægget er en ajourføring af delområdets detailområdeafgrænsninger og overordnede anvendelsesbestemmelser. Planen har til formål at sikre, at flere arealer forbeholdes havnerelaterede erhverv, dertil knyttede aktiviteter, og at området udnyttes mest hensigtsmæssigt.

Egentlige byggefelter samt detaljerede lokalplanbestemmelser vil først senere blive udarbejdet i de individuelle lokalplaner for hvert detailområde.

Offentlig debat
Forslaget fremlægges til offentlig høring i 8 uger i perioden 10. september – 5. november 2025.

Det er i høringsperioden muligt at fremkomme med bemærkninger og indsigelser til forslaget.

Bemærkninger skal senest den 5. november 2025 sendes til: plan@sermersooq.gl

Rettidigt indkomne bemærkninger og indsigelser vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af    kommuneplantillægget.

Retslige forhold
Når et forslag til et kommuneplantillæg er offentliggjort, må arealer, bygninger og anlæg, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige kommuneplantillægs indhold.

Planen kan læses her
Forslag til kommuneplantillæg kan læses på kommunens hjemmeside sermersooq.gl under høringsportalen.