Udvalg for økonomi og erhverv besluttede 22. august 2025 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg 1A21-1 i offentlig høring
Formål
Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en projektansøgning, der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen 19. november 2024.
Der udlægges 10 byggefelter til åben-lav bebyggelse med mulighed for etablering af én bolig i hvert byggefelt. Byggefelterne er placeret som direkte forlængelse af seneste etape af boliger langs Niels Hammekenip Aqqutaa. Boligerne tænkes at blive orienteret mod vest, let vinklet mod syd, som vil give et symmetrisk billede set fra vandet.
Byggefelterne giver forskellige byggemuligheder og opdeles i tre typer:
- bebyggelse i to etager og et maksimalt areal på 235 m2.
- bebyggelse i to etager og et maksimalt areal på 190 m2
- mulighed for bebyggelse i én etage og et maksimalt areal på 165 m2.
Hensigten med at fastsætte differentierede størrelser og antal etager er at sikre at integrere bebyggelsen mest muligt i landskabet og bevare udsigten for de eksisterende boliger og imellem de nye boliger
Offentlig debat
Forslaget fremlægges til offentlig høring i 8 uger i perioden 01.09 -26.10.2025
Det er i høringsperioden muligt at fremkomme med bemærkninger og indsigelser til forslaget.
Bemærkninger og indsigelser skal være Kommuneqarfik Sermersooq i hænde inden den 26. oktober 2025 og skal rettes til Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltning, Postboks 1005, 3900 Nuuk eller på mailadressen: plan@sermersooq.gl
Rettidigt indkomne bemærkninger og indsigelser vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af kommuneplantillægget.
Retslige forhold
Når et forslag til et kommuneplantillæg er offentliggjort, må arealer, bygninger og anlæg, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige kommuneplantillægs indhold.
Planen kan læses her
Forslag til kommuneplantillæg kan læses på kommunens hjemmeside, fås ved kommunens borgeservicecentre eller ved henvendelse til Forvaltning for Anlæg og Miljø på telefon 36 74 00.