By- og Boligudvikling

Forslag til Kommuneplantillæg 3E5-2 Nuuk Airport

7 år tilbage

Udvalg for Økonomi og Erhverv besluttede d. 26. april 2018 at sende forslag til kommuneplantillæg 3E5-2 Nuuk Airport i offentlig høring i 8 uger.

Formål
Forslaget til kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af Kommuneqarfik Sermersooqs ønske at imødekomme Naalakkersuisuts hensigt om en udvidelse af Nuuk lufthavn på op til 2200 meter. Tillægget skal derudover sikre arealer til nye erhvervsområder, der primært skal være lufthavnsorienteret, samt mulighed for at omlægge adgangsveje til lufthavnen.

Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af de foreliggende planer om en udvidelse af lufthavnen i Nuuk. For at imødekomme de seneste planer fra Kalaallit Airport justeres delområdets afgrænsning for hermed at kunne rumme de planer, kommunen er blevet præsenteret for.

Kommuneplantillægget udgør det planlægningsmæssige grundlag, således at der kan arbejdes mod en atlantlufthavn med de nødvendige faciliteter, der fortsat kan betjene Grønlands største by og vækstcenter, hvor en velfungerende lufthavn med både inden- og udenrigsforbindelser kan have stor betydning for at opretholde og udbygge et dynamisk erhvervsliv i Kommuneqarfik Sermersooq.

Kommuneplantillægget er i tråd med Kommuneqarfik Sermersooqs Hovedstadsstrategi og ønske om at skabe et stærkt erhvervsbånd fra Atlanthavnen i syd mod lufthavnen i nord.

Offentlig debat
Forslaget fremlægges til offentlig høring i 8 uger i perioden 26.04 2018 – 21.06 2018.

Det er i høringsperioden muligt at fremkomme med bemærkninger og indsigelser til forslaget.

Bemærkninger og indsigelser skal være Kommuneqarfik Sermersooq i hænde inden den 21. 06 2018 og skal rettes til Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltning, Postboks 1005, 3900 Nuuk eller på mail-adressen: plan@sermersooq.gl

Rettidigt indkomne bemærkninger og indsigelser vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af kommuneplantillægget.

Retslige forhold
Når et forslag til et kommuneplantillæg er offentliggjort, må arealer, bygninger og anlæg, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af det endelige kommuneplantillægs indhold.

Planen kan læses her
Forslag til kommuneplantillæg kan læses på kommunens hjemmeside www.sermersooq.gl under høringsportalen, fås ved kommunens borgerservicecentre eller ved henvendelse til Forvaltning for Anlæg og Miljø på telefon 36 74 00.