Såfremt partier eller kandidater ønsker at hænge valgmateriale op på bygninger, skal dette ske i overensstemmelse med bygningens ejer.
Nukissiorfiit ejer lygtepælene og elmasterne i kommunen, og man bør derfor følge deres retningslinjer for ophæng af plakater. Retningslinjerne kan læses her: [https://nukissiorfiit.gl/da/Nyheder/2025/Ophaengning-af-valgplakater].
Det skal derudover påpeges, at det er forbudt, at ophænge valgmateriale i vejskilte i hele kommunen.
Valgagitation lige op af indgangen til eller indenfor på afstemningsstedet/valglokalet er forbudt på selve valgdagen.
I Kommuneqarfik Sermersooq er det praksis, at man for valgplakater og andet valgmateriale, der ikke er nedtaget 8 dage efter valget, udsteder påbud. Såfremt påbuddet ikke overholdes fjernes valgmaterialet for den pågældende kandidat eller parti regning.
Opsætning af valgplakater på offentlige veje:
- Ophængningen må kun foretages i gadelysmaster og størrelsen må ikke overstige 0,8 kvm. og må ikke overstige 0,8 m i bredden. Herudover skal Nukissiorfiits retningslinjer for ophæng af plakater i gadelysmater og elmaster følges.
- Plakaterne må hverken helt eller delvis skjule færdselsskilte og trafiksignaler eller på anden måde være til ulemper for færdslen.
- Plakaterne må ikke anbringes indenfor en afstand af 20 m. fra gadekryds, gadeudmundinger eller rundkørsler.
Der må ikke anbringes plakater i gågaden.
- Plakaterne skal anbringes således, at ingen del af plakaten må befinde sig højere end 3,0 m over terræn ved mastefod.
Af sikkerhedsgrunde er denne højde-grænse også gældende for personer, værktøj og materiel under ophængningen.
- Der må til ophængningerne kun anvendes snor eller plastmateriale (under ingen omstændigheder ståltråd) og masterne må ikke beskadiges.
- Det er ikke tilladt at ophænge, opklæbe eller male på kommunale ejendomme, installationer, gadesignalanlæg, færdselsskilte, kabelskabe eller lign.
- Ansøgeren har det fulde ansvar for skader påført kommunale anlæg i forbindelse med ophængningen samt at plakater og bindesnore fjernes.