Digitalisering fører til stor stigning af jagtlicenser

Allerede nu er digitaliseringen af jagtlicenser en kæmpe succes. Hvert år udstedes licenser til rensdyrjagt frem til udgangen af oktober/december, men allerede nu er der tale om markant flere end sidste år

Tallene taler deres eget tydlige sprog, når man ser på digitaliseringen af licenser til rensdyrjagt. Der bliver udstedt licenser frem til udgangen af oktober eller december, alt efter om der er licenser til fritids- eller erhvervsjagt. Men allerede nu er der lavet mange flere end sidste år, hvor det hele foregik manuelt.

Sidste år fik omkring 1.100 personer jagtlicens i løbet af sæsonen, men selvom det nu kun er den 26. august, har 1.787 jægere fået licens.


Nemmere for alle

Efter der er blevet åbnet op for at ansøge digitalt, har det været muligt at effektivisere så meget, at antallet af udstedte licenser er steget markant. Samtidig har kommunens medarbejdere i Borgerservice haft mere tid til andre opgaver.

Normalt har starten af jagtsæsonen lagt så meget pres på Borgerservice, at man i løbet af de første to uger kun beskæftiger sig med licenser. En stigning i arbejdspresset har bestemt været mærket, men efter digitaliseringen af ansøgningsprocessen, er det faldet en anelse, således at medarbejderne har været i stand at varetage andre opgaver end jagtlicenser - selv i den mest hektiske åbningsfase.


Det bliver endnu lettere

De gode erfaringer fra i år bliver selvfølgelig taget med, og der er lagt op til at forenkle ansøgningsprocessen yderligere til næste år.

Hvis du endnu ikke har søgt om rensdyrlicens, kan du gøre det her