Borger

Styregruppe i spidsen for kommunal hygiejneindsats

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

For at sikre en stærk indsats har Kommuneqarfik Sermersooq vedtaget en hygiejnestrategi, der gælder for alle kommunens ansatte. Samtidig er der dannet en tværfaglig styregruppe, som skal støtte indsatsen ved kommunens forskellige forvaltninger.

Kommuneqarfik Sermersooq har vedtaget en hygiejnestrategi som skal sikre, at man arbejder mere med hygiejne forhold, og at alle medarbejdere er med til at sikre dette.

Da kommunen beskæftiger sig med mange forskellige områder, har det været nødvendigt at lave særlige vejledninger omkring bedre hygiejne for områderne dagtilbud, skoler, hjemmehjælpen og administrationen. Desuden er der lavet plakater med gode hygiejnetips til alle daginstitutioner og skoler, så børn og unge kan få den nødvendige viden.

En god hygiejnekultur skal bidrage til øget fokus på sundhed og trivsel. For at dette kan lykkes, skal god hygiejnekultur udøves af både medarbejdere og borgere i Kommuneqarfik Sermersooq. Målet er at være bevidst om de gode hygiejneforhold, og på længere sigt vil dette projekt også rette sig mod borgerne, så det  på den måde kommer til at gavne samfundet i en mere bred forstand.

“Den langsigtede effekt kan være færre sygedage og bedre hygiejneske forhold samtidig med en mulighed for optimering af samfundsøkonomien, slutter Gerth Jakobsen, Kommuneqarfik Sermersooq.”