Store flyttedag for Nuuks hjemløse

I dag forlader de hjemløse borgere den camp, hvor de har kunnet overnatte siden april. Nu rykker de ind i blok C og D, hvor de skal bo, mens kommunen opfører et nyt hjemløsecenter

Da Kommuneqarfik Sermersooq i april fik stablet en camp til de hjemløse på benene, var det en hasteopgave, som blev nødvendiggjort af Covid-19.

Det var hele tiden planen, at campen skulle være midlertidig, og nu synger den på sidste vers. Nu flytter byens hjemløse ind i blok C og D, og her skal de efter planen bo, indtil en nyt hjemløsecenter står klar til næste sommer.