Skolerne i Paamiut, Tasiilaq, Ittoqqortoormiit og bygder åbner gradvist

Alle skoler i Paamiut, Tasiilaq, Ittoqqortoormiit samt bygder åbnes igen onsdag d.15.april. 14.april bruges til klargøring af lærernes nødskema og undervisning. Skolerne har ligeledes nødpasning den dag. Skolerne i Nuuk holdes fortsat lukket.

Små skoler med under 20 elever kører normalt. Det drejer sig om Arsuup Atuarfia, Kapisillit Atuarfiat, Qeqartarsuatsiaat Ataurfiat, Isertumi Alivarpi, Tiilerilaami Alivarpi.

Plan for gradvis åbning for de større skoler:

  • 1.–6.-kl kommer i skole hver dag kl.08.00 – 11.30. Klasserne deles i to grupper som får hver sit klasseværelse, så eleverne ikke sidder så tæt på hinanden. Skolerne laver nødskema, der skal bruges, indtil alt bliver normalt.
  • 7 – 10.kl kommer i skole hverdag 12.30 – 16.00. Hvis der er over 12 elever, deles klasserne op i to grupper, som får hver sit klasseværelse, så eleverne ikke sidder så tæt på hinanden. Skolerne laver nødskema, der skal bruges, indtil alt bliver normalt.

Fritidsordninger er åbne, og her sikres det, at eleverne så vidt muligt ikke samles i større grupper. Ude- og indearealer bruges til mindre grupper.

Hyppigere håndvask og rengøring skal stadig køre efter gældende henvisninger fra myndighederne.