Udbud på ny kontrakt: IT-leverandør

Kommuneqarfik Sermersooq har sendt en ny kontrakt på 60 millioner kr. i begrænset udbud

Den omfattende rolle som IT-leverandør for Kommuneqarfik Sermersooq er pr. 29. april 2020 sendt i begrænset udbud. Udbudsannoncen kan læses i Nuuk Ugeavis samt på kommunens hjemmeside.

Der vil være en indledende prækvalifikation efterfulgt af en tilbudsfase.

– Vi har gennem længere tid forberedt dette udbud, og vi er glade for, at der nu kan gennemføres et begrænset udbud. Vi er ligeledes glade for at kunne holde liv i den sunde konkurrence i denne krisetid, så relevante og dygtige IT-leverandører får muligheden for at byde, siger Gerth Jakobsen, chef for digitalisering i Kommuneqarfik Sermersooq.

Kontrakten har en værdi på cirka 10 millioner kr. om året, og har en strategisk samarbejdsperiode på seks år.

Læs udbudsannoncen på Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside ved at klikke her