Stadig skolemad under Corona-krisen

Børn i folkeskolen vil stadig kunne få den gratis skolemad selv om skolerne lukket og i øjeblikket kun har et nødberedskab for de børn af forældre, som bliver nødt til at gå på arbejde og ikke kan finde alternativ pasning.

”Vi har aftalt med vores leverandør, at de hver dag leverer mad til de børn, der er i nødpasning, plus et par ekstra portioner til hver skole, så vi har mulighed for at give mad til børn, der kun kommer for at få noget at spise”, fortæller direktør for Forvaltning for Børn og Skole, Lone Nukaaraq Møller.

Kommuneqarfik Sermersooq har valgt at forsætte bespisningen i skolerne på trods af nødberedskabet, fordi:

”Vi må desværre erkende, at der findes børn i vores kommune, der helt afhængige af skolemaden. Det ville ikke være rimeligt at svigte dem i en tid, hvor deres verden er blevet verden er blevet vendt på hovedet og de derfor i forvejen er ramt af utryghed”, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Charlotte Ludvigsen.

Kommuneqarfik Sermersooq har på mandag mulighed for at bespise op til 20 elever på hver skole. Viser behovet sig større, vil kommunen sørge for et større antal. Maden vil komme i madpakker, så børnene kan tage det med sig.

Der er også nødpasningsordninger i alle kommunes daginstitutioner. Her er det, som normalt, institutionens personale, der arranger bespisningen.