Ny gummiged giver Arsuk en lettere hverdag

Indbyggerne i Arsuk kan se frem til en meget mere stabil hverdag, nu hvor bygden har fået leveret en spritny gummiged til at tage sig af en masse daglige opgaver, som får hverdagen til at glide langt lettere.

”Folk er meget glade” siger Ingeborg Sørensen, som er kontorfuldmægtig i Arsuk. Det er ikke svært at forstå, at en gummiged er i stand til at vække stor begejstring.

Gummigeden er blandt de vigtigste redskaber til at gøre hverdagen lettere i dagens Grønland – især om vinteren.

Dette gælder i den grad for borgerne i Arsuk, hvis størrelse kræver en enkelt maskine til at varetage opgaver som snerydning og dagrenovation. Derfor er bygden selvsagt meget afhængige af, at gummigeden virker, men det har ikke altid været tilfældet med den tidligere maskine.

”Den gik tit i stykker, og nogle gange kunne det tage flere dage at reparere den. I disse dage kunne vi eksempelvis ikke få ryddet sne”, siger Ingeborg Sørensen.

Nu er det heldigvis slut med de bekymringer – den nye gummiged virker fantastisk.