Nu er alle årets Ildsjæle blevet hyldet

Mandag den 30. november fik Gedion Ignatiussen overrakt prisen som en af årets ildsjæle. Det var kommunalbestyrelsesmedlem Harald Bianco der overrakte prisen.

I sidste uge overrakte borgmesteren Charlotte Ludvigsen ildsjæle-priser til Anders Meilvang og Røde Kors Pisiniarfik Nuuk. I den forbindelse blev det også afsløret, at Gedion Ignatiussen fra Tasiilaq ligeledes var kåret som en af årets ildsjæle.

Gedion Ignatiussen har siden 2016 arrangeret "Qiimmassarfik" som afholdes i forsamlingshuset. "Qiimmassarfik" er et alkoholfrit arrangement, som afholdes omkring månedslønningsdage. Arrangementet indeholder blandt andet underholdning, debat om forebyggelse, og de problemer der opstår i samfundet, som hærværk, tyveri fra både, m.m.

”Denne ildsjæl styrker fællesskabet i Tasiilaq by, og tilbyder et underholdende og givende fællesskab. Derfor er jeg meget glad for at kunne sige stort tillykke til Årets Ildsjæl 2020 - Gedion Ignatiussen,” sagde Charlotte Ludvigsen blandt andet i sin tale.

Der var ellers lagt op til at Gedion Ignatiussen, sammen med et sangkor, skulle have besøgt bygderne omkring Tasiilaq for at inspirere dem til starte deres egen ”Qiimmassarfik”. Coronarestriktionerne satte stopper for planerne, men han siger, at han håber at han vil kunne besøg bygderne til sommer.

”Jeg får stadig henvendelser om hvornår der kommer mere "Qiimmassarfik". Det viser, at der er behov for det, og det giver mig styrke til at arbejde videre. Jeg er meget beæret over at have fået prisen som Årets Ildsjæl,” siger Gideon Ignatiussen.

Her kan man se billeder af Gedion Ignatiussen sammen med sine kone og deres børn.