Boliger hjælper på rekruttering

Kate Davidsen er uddannet sundhedshjælper, og i 2016 søgte hun stillingen som hjemmehjælper.  At der var en bolig til hende, er den største årsag, til at hun kunne starte på sit arbejde.


Efter at have arbejdet i sundhedsvæsnet i 40 år, besluttede Kate Davidsen sig for, at hun ville prøve at arbejde som hjemmehjælper. Hun ansøgte derfor stillingen som hjemmehjælper, da hun så, at man manglede hjemmehjælpere i Nuuk. Hun bor i dag i en af Kommuneqarfik Sermersooqs lejeboliger.

"Jeg flyttede hertil i 2016 for at arbejde som hjemmehjælper. Hvis der ikke var en bolig til mig, så var jeg nok ikke flyttet og taget jobbet," fortæller Kate Davidsen.


At have bolig hjælper på arbejdet

Kate Davidsen fortæller, at boligen var den største årsag til at hun kunne starte som hjemmehjælper i Nuuk. Hun fortæller, at det ikke er muligt for hende at købe eget hus eller lejlighed, da hun er alene, og derfor ikke har råd. Derfor er hun glad for, at ISERIT havde en bolig til hende.

"Det er meget dejligt, at der er en bolig til mig. Det giver ro, og det hjælper mig, både i forhold til mit arbejde og i min hverdag," siger Kate Davidsen.


God service i ISERIT

Da hun flyttede til Nuuk i 2016, boede hun først i vakantbolig i to måneder, før hun fik en permanent lejebolig. Men da hun ikke følte sig tryg i boligområdet, søgte hun om en anden bolig ved ISERIT.

"Da jeg besluttede, at jeg gerne ville bo et andet sted, kontaktede jeg ISERIT to gange. Efter fire år fik jeg henvisning til en spritny lejlighed. Servicen hos ISERIT er i top. Jeg føler, at jeg blev taget alvorligt gennem hele processen," fortæller Kate Davidsen.