Usynlige handicap blev synliggjort i uge 41

Handicapugen i uge 41 har været pakket med arrangementer, der alle hver især har været med til at sætte fokus på usynlige handicap. Se billederne her.

Hver eneste dag fra mandag til fredag har Kommuneqarfik været hoved- og medarrangør på begivenheder, der har haft ’Usynlige Handicap’ som fællesnævner.

Arrangementerne har været meget forskellige lige fra hygge og socialt samvær til informationsaften om usynlige handicap, der var arrangeret i samarbejde med NIIK og Tilioq, hvor Frederik Elsner sang Skizo-sangen og viste sin musikvideo. Fredag foregik den årlige overrækkelse af OCN-kompetencebeviser.

”Nu bliver det ”hverdag” igen, men jeg håber, at den bredere befolkning er blevet mere bevidste om, at handicap også kan være usynlige, men ikke nødvendigvis lettere at håndtere for dem, som går rundt med det til daglig. Det skal vi alle blive bedre til at huske på - også i alle andre uger i løbet af året”, siger Fagchef for Handicap og Socialpsykiatri, Susanne Kærulff Ettrup.

Her kan du se billeder fra nogle af ugens arrangementer: