Charlotte; Fremtiden ser god ud

Charlotte Pike fra Ittoqqortoormiit har oplevet både op og nedture i sin tid i kommunalbestyrelsen, men hun er ikke i tvivl om, at der i de kommende år vil ske forbedringer

Charlotte har siddet i Kommuneqarfik Sermersooq’s Kommunalbestyrelse fra 2013 til 2017. Hun blev derefter valgt som suppleant, og fra august 2018 overtog hun kommunalbestyrelsesposten fra Malene Lynge.

I 2009 da kommunesammenlægningen fandt sted, var det ikke det, der tog hendes interesse voldsomt meget. Hun lagde dog hurtigt mærke til at centraliseringen steg. Forandring kunne mærkes, borgerservice var ikke som det havde været før. Pludselig gik der lang tid før man fik svar fra sine henvendelser på borgerservice. Men den tid er ovre nu.

-I dag ser det anderledes ud, der kommet styr på tingene, fortæller hun.

Hun bemærker også at der bliver lyttet mere til borgerne i dag, end for ti år siden, og hun ved at man arbejder på at gøre det hele meget bedre.

Hun mener dog at det er ærgerligt at de unge i folkeskolen bliver sendt på elevhjem når de når til  8.klasse, og hun mener, at man burde afslutte sin folkeskole i sin egen by.

Det er en sag hun har kæmpet for i forbindelse med sit arbejde i kommunalbestyrelsen. Men det er endnu ikke lykkedes.

-Jeg tror heller ikke jeg vil tage det op igen, jeg tog det som en personligt nederlag, at jeg ikke fik min sag igennem, lyder det fra hende.

Hun er fortrøstningsfuld, når hun ser ud i horisonten. Og hun glæder sig til at fortsætte arbejdet i kommunalbestyrelsen.

 –Der kommer til at ske så meget i løbet af de kommende år, og vi arbejder hele tiden for at forbedre forholdene, fortæller hun.