Thiiooq; Der er stadig plads til forbedringer

Kommuneqarfik Sermersooq fejrer 10 år. Det er 10 år siden at kommunerne blev sammenlagt og i løbet af de år har kommunen været i en rivende udvikling. Vækst, udvikling, effektiviseringer og nye muligheder er blevet skabt igennem årene og fundamentet til fremtidens kommune er lagt.

Hvad er status? Hvordan er de sidste 10 år gået? Hvad er godt og hvad er mindre godt? Vi har spurgt nogle kommunalpolitikere om deres holdninger.

I de kommende dage kan i på vores hjemmeside læse om hvad politikerne mener om kommunesammenlægningen.

Thiiooq Knudsen ønsker flere indbyggere i Paamiut og selvom arbejdet i kommunalbestyrelsen ikke altid er nemt, ved han at det i sidste ende nok vil lykkedes med det hele.

Han husker at drømmen om kommunesammenlægningen allerede begyndte at spire i 1998. Dengang blev der holdt mange møder, og man havde planer om, at den store kommune skulle blive bedre end de enkelte små kommuner. Tanken var at det hele blev slået sammen til en kommune, og det ville blive lettere for befolkningen. Men han er ikke enig i, at det hele er blevet lettere ved kommunesammenlægningen.

”Os som borgere har sværere ved at henvende os, efter vi er blevet til en storkommune,” fortæller Thiiooq Knudsen. Han bærer ikke nag, han har accepteret at være en del af en storkommune, men han ønsker at de mindre byer også kommer til at vokse.

Han håber at det vil blive bedre med tiden, når man skal rette henvendelse til kommunen.  ”Det behøver ikke tage en uge eller fjorten dage at besvare på henvendelser, det skal der rettes op på,” siger Thiiooq Knudsen.

Han er glad for at være medlem af kommunalbestyrelsen, også selvom det til tider kan være hårdt.

”Vi holder mange møder, nogle gange er det om emner som kan være vanskelige,” fortæller Thiiooq Knudsen, og fortsætter ”heldigvis bruger vi også tid til at have det sjovt, og drøfte de mange forskellige muligheder”.

Thiiooq’s drøm er, at flere flytter til Paamiut de kommende år. Han er meget taknemlig for de krabbefiskere i Paamiut, som er med til at holde byen i live. ”De gør et kæmpe arbejde og er med til at tilføje noget nyt til Paamiut,” fortæller Thiiooq Knudsen.