Skoleinspektør: Gennem medansvar opnår vi gode resultater

50 spændte og festklædte førsteklasseelever havde taget deres forældre eller værger med til første skoledag på Atuarfik Hans Lynge i Nuuk.

”I dag er det en festdag her på Atuarfik Hans Lynge, hvor vi byder jer som nye elever en særlig velkomst,” sagde skoleinspektør Tom Ostermann-Søholm, da han bød de nye førsteklasseelever velkommen.

”Jeg tror også, at I har ventet på denne særlige dag med spænding og glæde. I kommer til at opleve mange nye ting, men også mange af tingene I allerede kender til. I kommer til at arbejde med det vigtige i at komme i skole og til tiden, hvorfor skal vi have vores værdier og meget mere,” fortsatte han.

En efter en blev eleverne kaldt på scenen – først var det 1. a og derefter 1. b. Daeleverne var gået ud i klasserne sammen med deres lærere, fortsatte Tom Ostermann-Søholm til forældrene:

”De næste ti år skal jeres barn nu til at gå i skole, derfor er det meget vigtigt med en god skolestart. Ansvar og medansvar er meget vigtigt for jeres barn,” og han understregede at ”…skolen og forældrene har tilsammen et fælles ansvar som skal prioriteres meget højt. For gennem medansvar opnår vi gode resultater.”

Udover de nye førsteklassers familier og værger, deltog en delegation fra Aalborg Kommune, anført af Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Delegationen var inviteret af Kommuneqarfik Sermersooqs fungerende borgmester Uju Petersen. Aalborgenserne er i Nuuk i forbindelse med Aalborg-dage.

Kommuneqarfik Sermersooq byder alle de 302 nye første klasseelever velkommen. Eleverne fordeler sig således på kommunens skoler:

AHL - Atuarfik Hans Lynge, Nuuk : 50 elever

ASK - Atuarfik Samuel Kleinschmidt, Nuuk : elever 47

Atuarfik Tuisaaq, Paamiut : 19 elever

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia, Ittoqqortoormiut : 6 elever

Kangillinnguit Atuarfiat, Nuuk : elever 52

Kapisillit Atuarfia, Kapisillit : 2 elever 

Kulusumi Alivarpi, Kulusuk: 6 elever

Nuussuaq Atuarfia, Nuuk : 32 elever

Sermiligaaq Alivarpia, Sermiligaaq : 2 elever

Tasiilami Alivarpik, Tasiilaq: elever 36

USK - Atuarfik Ukaliusaq, Nuuk : elever 50