Borger

Tromsø Kommune på venskabsbesøg i Nuuk

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

En delegation fra Nuuks norske venskabsby Tromsø har netop afsluttet et fem dagsbesøg i byen

Som arktiske byer står Tromsø og Nuuk over for mange af de samme udfordringer, og samarbejdet hen over arktisk skal derfor også være med til at styrke og skabe sammenhængs kraft i regionen.  

I oktober 2018 underskrev borgmester Asii Chemnitz Narup og Tromsøs ordfører (borgmester) Kristin Røymo en venskabsbyaftale, som forpligtede de to kommuner til at samarbejde på en række områder blandt andet byudvikling, miljø og bæredygtighed.

Formålet med besøget var først og fremmest at lære hinanden bedre at kende, men også at begynde arbejdet med rammeaftalerne om samarbejde inden for netop byudvikling, miljø og bæredygtighed, samt fremme af den arktiske regionale agenda. 

Besøget bød blandt andet på en række besøg hos kulturelle institutioner, virksomheds-, organisations- og forvaltningsbesøg, samt workshops og seminarer. Den norske delegationens besøg blev afsluttet med en netværksmiddag.