Der udvides forsat på Nuuks bygrænser for fuld skrue. Det seneste forslag vil udvide byen fra Qinngorput og længere ud mod Siorarsiorfik 

Ny lovgivning fra Inatsisartut har gjort det muligt for private investor-firmaer at søge om en areal-reservation til opførelse af ny boligbebyggelse. Her har Orbicon i samarbejde med TNT Nuuk tegnet deres visioner for Mitsimavik området. Forslaget ligger vægt på at leve op til hovedstadsstrategien og de generelt høje krav for bæredygtighed. 

Oplægget indeholder 160 boliger, etablering af infrastruktur, en kyststig, en daginstitution, og forskellige rekreative områder. 

Projektet foreslår 4 forskellige slags bebyggelser i området, hvor der tættest på vandet vil være en-families-villaer, længere oppe vil der være rækkehuse, punkthuse og til sidst etagehuse.  

Der er blandt andet foreslået en lejeplads og en solnedgangsplads der samtidigt fungere som vendeplads for biler. Ligeledes er der foreslået en byrumstrappe der forbinder områdets delområder for gående.

Høringen startede den 8. maj og slutter den 3. juli 2019

Du kan læse hørringsforslaget her