Alkoholfri uge er fyldt med aktiviteter

Næste uge er den alkoholfrie uge 18. I Kommuneqarfik Sermersooq, har ugen fået en ny form og et nyt indhold.

”Vi har tidligere brugt uge 18 på at fortælle om farerne ved alkohol. I år vil vi i stedet præsenter til en lang række spændene og sunde aktiviteter og på den måde vise at man på ingen måde behøver alkohol for at have det sjovt”, siger forebyggelseskonsulent i Kommuneqarfik Sermersooq, Kristian Rosing.

Årets uge 18 har to slogans: ”God start på livet” og ”Tak, mor og far”. Det skyldes at alle aktiviteter har til formål at styrke familielivet og sammenholdet i familierne.

”Alle erfaringer viser at en god og kærlig familie er den bedste beskyttelse mod misbrug problemer. Derfor vil vi gerne hjælpe familierne med at styrke sammenholdet. Mange familier har aldrig overvejet at få en fælles hobby. Det vil vi gere inspirere dem”, siger Kristian Rosing.

Det vil blandt andet være muligt at prøve at dykke på lavt vand, lære at tale til forsamlinger, at tage babyer med til svømning og tage til foredrag med en sexolog, for bare at nævne nogle af de mange forskellige aktiviteter.

Er man en vandhund, har svømmehallen Malik hele 7 forskellige aktiviteter, fra vandpolo, livredning, til svømmeteknik og meget mere. (se oversigt)

Man kan også gå til Inuit Dene games træning, stå på ski, eller tage hele familien og vennerne med til familie og venneløb foran Katuaq, torsdag den 2. maj.

Under alle omstændigheder er det blevet forår og vi ser frem til en uge fyldt med energi til en ”god start på livet” siger Kristian Rosing

Du kan se programmet her: Uge 18