Borger

Vær med til at fremme turismen i Østgrønland

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Den Østgrønlandske turismepulje åbner igen op for ansøgninger. Har du en god idé eller vil du være med til at gøre en forskel med nye initiativer for at fremme turismen i Østgrønland, skal du sende din ansøgning inden 1. maj.

Den Østgrønlandske Turismepulje ønsker at gøre opmærksom på, at alle fra Østkysten kan søge til puljen. Derfor kan folk både i byer og bygder skrive en ansøgning, så længe formålet er, at skabe noget for turismen i Østgrønland.

Kommuneqarfik Sermersooq ønsker med puljen at styrke udviklingen i turismen og skabe flere arbejdspladser på Østkysten. Støtten skal betragtes som en hjælp i opstartsfasen, hvor projekterne med tiden kan blive økonomisk selvbærende. 

Den Østgrønlandske Turismepulje har tidligere støttet blandt andet Destination East Greenland. Her blev Tasiilaq prydet med bænke formet som den Østgrønlandske hundeslæde.

Ansøgningsfristen til den Østgrønlandske Turisme pulje er den 1. maj 2019

Du kan finde ansøgningsskema her