Borger

Havnen var fyldt med skulpturer af sne

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Der var 13 hold til Nuuk Sneskulpturfestival 2019, der sammen med omkring 35 frivillige var med til at gøre festivallen noget helt særligt

”Det har været så hyggeligt og der har været mange nede og kigge på. Det har været en stor succes!”, siger Laila Altinbas, projektleder ved Nuuk Sneskulpturfestival 2019.

Hun fortsætter ”Det er gået helt vildt godt, og som sagt har der været mange hernede og kigge, og så har det været fedt at se sneskulpturerne blive til.”


Kulden har ikke skræmt folk væk

”Det virkede ikke som om at kulden skræmte folk væk, og lørdag var der ‘silent disco’ og lysshow, og der var det rigtig koldt, men der kom mange for at se det, så det var fedt” forklarer Laila.

Ankomsthallen for krydstogtturister var blevet lavet om til et varmecenter, så man kunne komme ind i varmen og få en kop kaffe. Sneskulpturfestivallen var også populært blandt børnene, som løb mellem de forskellige figurere, og var de heldige, kravlede de op på dem, mens deres forældre tog billeder.


Vinderne var ”light in depth” og ”Transformation”

4 dommere skulle bedømme de endelige sneskulpturer, i kategorierne figurativ og non-figurativ. Dommerholdet bestod af Peter Barfod, Gukki Nuka, Kirstine Sporre Kreutzmann, og Ujammiugaq Engell,

”De har kigget på det kunstneriske, det håndværksmæssige, og snakket med kunstnerne om hvilken ide de har haft, og hvordan de har udført deres ide, og så hvordan de har det udnyttet snekuben”


I kategorien non-figurativ var det holdet Team Qinngorput der vandt med skulpturen ”light in depth”.


I den figurative kategori var vinderne holdet Sisamaqqat med skulpturen ”Transformation”.


Der blev også uddelt en opmuntringspris som dette år gik til børnehjemmet Qajaasat.