Borger

Børn og unge skal tilbydes et liv uden misbrug

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Borgmester Asii Chemnitz Narup har netop været i Tasiilaq hvor hun blandt andet har besøgt det nye behandlingssted Artsarner.

Asii Chemnitz Narup. ”Jeg er glad for at det lykkedes at etablere et misbrugsbehandlingscenter i Tasiilaq i samarbejde med selvstyret. Behandlingsstedet ligger centralt og man har også fokus på bygderne. Jeg håber at de personer der har behov for hjælp vil opsøge hjælpen og skabe sit et liv uden misbrug. Vi skylder vores børn og unge en lys fremtid med gode forbilleder. De ansatte i Artsarner har gjort et flot stykke arbejde og de skal også ha’ et stort skulderklap for deres store engagement, sagde Asii Chemnitz Narup.

Ledende fagkonsulent Kurt Pedersen, forebyggelseskonsulent Kista Marie Taúnâjik Nikodemussen samt misbrugsnøgleperson Karoline Bianco viste rundt i huset og fortalte om deres arbejde og de kommende tiltag der skal igangsættes.

Kurt Pedersen: ”Vi er meget glade for at se dig her. Det er dejligt med politisk opbakning. Vi har planlagt 4 forløb i år, så vi regner med at få omkring 80 personer i behandling i løbet af i år”.

Artsarner blev officielt indviet den 21. januar 2019. Behandlingsstedet har fået navnet Artsarner der betyder nordlys. Behandlingsstedet tilbyder behandling for misbrug af alkohol, stoffer og ludomani.