Lang proces bag ny byskole i Nuuk

Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S har styret processen, der har ført til det endelige valg af byggeentreprenør til den nye byskole med fritidsordning og integreret daginstitution i Nuuk.

Til opførelsen af den nye byskole i Nuuk, modtog Nuuk City Development A/S (NCD) tilbud fra henholdsvis ÍSTAK og MT Højgaard, og de lå meget tæt på hinanden i flere henseender. De to tilbud blev gransket af et nedsat Forhandlingsudvalg og efterfølgende forelagt et bedømmelsesudvalg. Der var på forhånd, i udbudsmaterialet, opstillet en række kriterier, der skulle bedømmes ud fra.

I udbudsmaterialet fremgik det, at der skulle lægges 40 procent vægt på prisen, 40 procent på byggeriet (herunder arkitektutur, funktionalitet, teknik og samarbejde) og 20 procent på drift (herunder driftsomkostninger).

Prismæssigt landede ÍSTAKs bud på knap 615 mio. kr., mens MT Højgaards bud ville have kostet lidt over 610 mio. kr. Begge priser er efter kapitalisering af de mangler, der blev identificeret under gennemgangen af de to bud.

På byggeriet scorede ÍSTAK højere i alle kategorier, og særligt fleksibiliteten i buddet blev afgørende. Udvalgets samlede bedømmelse ser således ud:

Den nye skole med plads til 1.200 elever forventes at kunne tages i brug i 2023.