Kommunen vil efterlyse bådejere på hjemmesiden og Facebook

Kommuneqarfik Sermersooqs pontonbroer er for aktivt sejlende med mærkede både på under 20 fod. Hvis reglerne ikke overholdes, vil ejeren fremadrettet blive efterlyst på kommunens hjemmeside og på Facebook.

Drift og Miljøafdelingen vil fremover efterlyse bådejere på Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside under ’Servicemeddelelser’, hvis en båd ikke lever op til kriterierne for at lægge til ved de kommunale pontonbroer. Desuden vil der komme et opslag på Kommuneqarfik Sermersooqs Facebook-side. Alle både skal være mærket med navn og mobilnummer.

Hvis en båd på over 20 fod lægger til ved en af pontonbroerne, vil servicemeddelelsen og opslaget på Facebook give en frist på tre dage til at fjerne båden. Sker det ikke, vil kommunen fjerne båden, og ejeren skal efterfølgende betale omkostningerne.

Oplever man som ejer, at ens båd er blevet fjernet, skal man rette henvendelse til Forvaltningen for Anlæg og Miljø på sai@sermersooq.gl eller tlf. +299 36 74 00