Tekniske udfordringer forsinkede udbetalinger

Der opstod en fejl, da to grønlandske kommuner og Selvstyret skulle kobles på det nye fællesoffentlige økonomisystem

Systemet er allerede i brug ved Kommuneqarfik Sermersooq, og fejlen påvirkede derfor kommunens mulighed for at lave udbetalinger.

Det har i visse tilfælde betydet en yderligere forsinkelse i udbetalingen af sociale ydelser. Fejlen er fundet og udbedret. De resterende udbetalinger er blevet lavet, og burde være tilgængelige senere i dag tirsdag d. 1/10 2019.